Velkommen | Salgsliste | Vores historie | Vores område | Pris & service | Hvorfor os? | Kontakt os

Vores historie

Der er rigtig mange gode grunde til at ville bo - eller eje en lejlighed, et byhus eller en villa i sydfrankrig. Her er vores historie:

I februar 1995 kørte vi og vores børn herned til det allersydligste Provence. Vi kørte fra en pivende snestorm i Danmark, ned til en høj blå himmel og strålende solskinsvejr.

Allerede den første dag spiste vi middagsmaden i strålende solskin på terrassen!

Det var noget af et klimamæssigt kulturchok, og blev egentlig starten på vores eventyr, der oprindeligt blot var tænkt som en lille ferie.

I dag har vi fast bopæl i Saint Raphaël og har startet eget firma for at hjælpe alle dem, der gerne vil realisere deres drøm om at bo eller eje en bolig i det pragtfulde sydfrankrig.

Vi tror nemlig der er rigtig mange danskere, der er ligeså "tossede" som os. Det viser sig heldigvis også at være rigtigt.

At hjælpe alle dem med at realisere deres drøm, er filosofien i vort firma.

Vi lever nu alle fire helt integreret i det franske samfund, hvilket også var et af vore tidlige mål. Vores børn går i almindelig fransk skole - taler endda oftest fransk indbyrdes - og har ligesom os, alligevel bevaret deres danske kulturarv og sprog.

Vi har haft et hav af oplevelser sammen, og vi har aldrig fortrudt vor beslutning om at blive her. De helt afgørende faktorer for vort valg var bestemt klimaet, sollyset, den sunde mad og livsstil, men der kan nævnes mange andre ligeså gode grunde:

Uspoleret natur og kultur der går hånd i hånd med internationalt miljø. Gode vine og gode og friske råvarer til køkkenet. Lavere beskatning af indkomst, der gør det attraktivt for især pensionister at bo her. Høj levestandard og højeste gennemsnitslevealder i Europa. Lave leveomkostninger og lavt stressniveau - bare for at nævne nogle i flæng.

Familien og vennerne i Danmark er jo heller ikke længere væk, end at vi blot kan sætte os ind i bilen og køre hjem, eller gå ind på internettet og finde en billig flyrejse.

Men klimaet er virkelig fantastisk dejligt og mildt - nogle steder subtrobisk - hele året rundt, med minimum 300 solskinsdage om året!

Tænk lige engang over det! Og ifølge det franske meteorologiske institut måles det fleste antal solskinsdage - hele 330 om året i gennemsnit - netop her hvor vi bor. I Provence måles der 2.700 solskinstimer i gennemsnit pr år, hvilket er cirka dobbelt så meget som i nordfrankrig (og formentlig også hele skandinavien)!

Lidt hovedregning: 2.700 solskinstimer om året giver 9 timers sol hver dag 300 dage om året!!!!! Stik lige den!

"Sommeren" er et helt kapitel for sig selv. Den varer fra begyndelsen af maj til slut september. Masser af sol til dem, der gerne vil have det, og som regel en dejlig frisk brise samt skyggegivende plataner til dem, der gerne vil have det. Man kan nyde de lune aftener med masser af grillchancer, uden at der falder en dråbe dug. Livet i gaderne om aftenen med masser af mennesker der går rundt bare for at gå rundt og for at opleve, se og snakke. Men det er nok perioden juli og august med cikadesang hele døgnet de fleste kender bedst fra deres ferier.

Lidt vejrstatistik:

Måned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Gns. temp.

12

12

14

19

21

27

28

28

25

22

17

14

Havvandet følger nogenlunde ovenstående med minimum cirka 12 grader i januar-februar og maksimum cirka 27 grader i juli-august.

Første år vi var hernede, badede vi i starten af marts – på en vindstille dag, og ganske vist var vandet da lidt koldt i starten – men hvor var det dog pragtfuldt at komme op og mærke solen gennemvarme kroppen. Og i november samme år lå vi og solede os på stranden i starten af november samtidig med, at den første snestorm kom til Danmark. Behøves jeg nævne, at vi også var ude at bade – og at havet stadig var 18 grader!

Noget helt andet er, at man kan simpelthen ikke blive i dårligt humør, når man slår skodderne op til solskin og blå himmel stort set hver morgen hele året rundt!

Ud over et formidabelt skønt klima og det smukke azurblå Middelhav med flotte og rene sandstrande og eventyrlige klippebugter, har vi også et hav af fantastiske naturpanoramaer omkring os. Gorges du Verdon (det franske Grand Canyon) med svimlende slugter, der gør helt ondt i øjnene at beskue. Vi har store bjergsøer og floder med et rigt fiske- og fugleliv, olivenlunde på smukke stenterrasser, bløde bakker og alpemassiver med sne på toppen 6 af årets måneder samt store vilde skovområder med både vildsvin og ulve. Vi har smukke vinmarker, der om foråret matcher bøgens lysegrønne farver, og om efteråret falmer med sammes smukke brændte nuancer. Vi har alle naturens kontraster, og ikke nok med det så siges det også, at intet sted i verden er årstidernes forskellige dufte så stærke som i Provence.

Vi har friske lokale grøntsager hele året rundt – tænk engang! De sælges på de lokale markeder, og det er oftest producenten selv, der står i boden. Man finder hurtigt sine favoritboder, og en fast kunde belønnes gerne med en ekstra tot krydderurt og et godt tilberedningstips.

Ja, vi har næsten alt hvad hjertet kan begærer lige indenfor rækkevidde: Fantastiske og smukt anlagte golfbaner, der imponerer selv de vildeste golfentusiaster – og de er åbne hele året! Og masser af lækre tennisbaner. Afmærkede naturstier til cykling eller traveture. Spillekasino og masser af festfyrværkeri, der helt tager pusten fra tilskuerne. Og i arenaen kan der opleves både den spanske og franske form for tyrefægtning. Her er vandland og tivoli og flotte bådehavne, og de nærmeste alpine skisportssteder ligger kun et par timers kørsel fra kysten. Vil vi lige et smut til Paris suser TGVen – med op til 300 km/t – os derop på godt 4 timer nonstop!

Cæsar og romerne holdt vist også meget af at være lige her!

Så meget, at de – for mere end 2.000 år siden – lod opføre Frejus med arena, teater og en akvædukt, som man stadig kan se meget velbevarede rester af her og følge sporene af helt op til Mons. Og i det gamle centrum er et par af restauranterne nu indrettet i de ældgamle romerske kasematter, hvor legionærerne dengang sov, hvis de da ikke var på vagt eller hyggede sig med, at se gladiatorkampe eller de kristne blive smidt for løverne.

Ej heller at forglemme kosmopolitbyen Nice med promenade d’Anglais, blomstermarked, karneval i marts samt den internationale lufthavn. Festivalbyen Cannes hvor alle filmstjernerne samles og sheikerne residerer, samt alle de små smukke uspolerede provencalske landsbyer med charmerende stenhuse, kilder og platanpladser, og en ubeskrivelig atmosfære i de små snævre gader og omkring de store fælles vaskekar i sten, der oftest stadig er i brug.

Foråret begynder allerede i slutningen af februar, hvor de berømte mimosers blomstring fylder landskabet med deres pragtfulde gule farver. I marts kommer så mandeltræernes smukke blomsterpragt, skarpt forfulgt af fresier, tulipaner, påskeliljer og roser. Allerede på dette tidspunkt er de fleste dage egnede til solbadning og strandudflugter om eftermiddagen.

Prøv så at lukke øjnene og tænk på december, januar og februar i Danmark: Sne og sjap eller det der er endnu værre: Et gråt iskoldt regnvejr fra morgen til aften, og dage hvor det aldrig bliver lysere end tusmørke! Og tænk så på den høje blå blå himmel og det fantastiske lys hernede, og muligheden for at overvintre - snyde vinterdepressionen - og så vende tilbage med et friskt og lyst sind, gode vitaminer i kroppen og nyt syn på hele tilværelsen.

Sådan gjorde blandt andre mange af de verdensberømte malere, og sådan gør nu alle vores kunder - og det er da ikke så tosset!

Er det sært, at vi er glade for at være her?